tipu.dk

4 gode alternativer til Kraks søkort (og hvorfor de er bedre)

Inde på Kraks hjemmeside www.Krak.dk finder du et helt gratis søkort, som du kan bruge. Det har en række forskellige funktioner, som du med fordel kan kigge nærmere på, og du kan også downloade deres app for at optimere brugen af deres søkort.

Har du allerede kigget på søkortet og vurderet, at det ikke opfylder dine behov, så er der dog også andre alternativer. Og det er netop dem, som du kan læse mere om lige her, hvis du står og mangler et søkort, men vil have noget andet end Kraks udgave at benytte på vandet.

Kraks søkort

Der er ingen tvivl om, at Kraks søkort er super brugbart og en utroligt billig løsning. For dig, der er den helt store entusiast og gerne vil lidt mere end blot at sejle rundt på hobbyniveau, vil den dog ikke nødvendigvis leve op til alle dine forventninger.

Her giver det i stedet mening at investere i en kortplotter til båden.

Kortplotter

En kortplotter bliver også nogle gange kaldet en netværksplotter – de to ting er egentligt det samme. Det er en lille skærm, som du kan tilslutte forskelligt andet udstyr, typisk en GPS-antenne, samt installere et søkort på.

Og så har du faktisk en GPS til både, som du kan bruge til navigation på vandet.

Ekklods-modul

GPS-antennen er ikke det eneste, som du kan tilslutte din kortplotter. Afhængig af hvad du laver på vandet, så findes der en række andet tilbehør, der kan være nyttigt.

Hvis du for eksempel sejler ud for at fiske, kan det være nyttigt at kende til vandets dybde på et givent sted, vandtemperaturen, bundforhold og så videre. Det vil en ekklods-modul være behjælpelig med.

VHF radio

Et andet super smart stykke tilbehør er en VHF radioen. Den vil hele tiden være opdateret med skibets aktuelle position, og den står klar til at sende koordinaterne til alle andre i området, hvis uheldet skulle være ude. Alt du skal gøre, er at trykke på distress-knappen, når det er nødvendigt med hjælp.

Navionics

En mulighed for dig, der gerne vil benytte dig af et andet søkort end det, som Krak tilbyder, er Navionics. Det er en app, der er tilgængelig for både iPad og iPhone og gør det nemt for dig at finde rundt til søs.

Prisen for søkortet er 299 kr. til iPhone og 599 kr. til iPad, så hvis du er ny i at sejle og ikke vil ud og smide en masse penge i en kortplotter til båd, så er Navionics et rigtig godt tilbud.

En anden måde at benytte sig af Navionics er som backup. Til søs kan det være en smule ubehageligt at føle sig totalt efterladt, og hvis din kortplotter lige pludselig står af, så er det rart at have en backup – også selvom det måske er lidt under den standard som du er vant til. I mangel af bedre vil en iPad være perfekt til selv den største sejl-entusiast.