tipu.dk

Googles Ruteplan er bedre end Kraks [3 smarte vejviser funktioner]

Er du i tvivl, om du bør bruge Kraks eller Googles ruteplan? Så læs med her.

Der er flere fordele ved at bruge Googles ruteplan, da den har smartere vejviser-funktioner end Kraks. Her er derfor 3 gode grunde til, at du bør bruge Google fremfor Krak til at finde vej.

1. Mulighed for alternative ruter

Når du bruger krak – enten via nettet eller deres app – viser ruteplanen kun én enkelt rute. Den finder frem til den bedste ruteplan ifølge Krak selv. Det betyder, at du ikke har mulighed for at se alternative ruter.

Der er mange grunde til, at det er en god idé at kunne se alternative ruter. Det kan for eksempel være, at der har været et færdselsuheld på motorvejen. I stedet for at holde i kø på motorvejen i flere timer, er det rart at have muligheden for at køre af og vælge en ny rute. Det er dog ikke muligt med Kraks ruteplan og vejviser, da den vil vise dig ned på motorvejen igen.

Googles ruteplan viser op til tre ruter, når du bruger dens vejviser-funktioner. Den hurtigste rute er markeret med blåt, mens de to andre er markeret med grå. Ved hver markeret rute står der, hvor lang tid den tager. Nogle gange tager ruterne lige lang tid, men de kommer stadig frem, når du søger.

2. Tag cyklen eller gå

Kraks vejviser-funktion er primært for bilister og dem, som tager offentlig transport. Når du søger på en rute, kan du nemlig vælge, om du kører i bil eller tager offentlig transport. Afhængig af ruten du søger på, viser Kraks ruteplan også nogle gange cykelstier. Det er dog ikke altid, du kan få cykelruter vist.

Google viser altid ruteplaner for bilister, cyklister, gående og dem, som tager offentlig transport. Der er fire vejviser-muligheder. Det kan ske, at Google ikke kan finde en ruteplan for én af transportformerne. Det kan for eksempel være, hvis du befinder dig et sted, hvor der ikke er offentlig transport.

Det er smart at kunne finde ruter for gående. Det betyder nemlig, at du kan bruge vejviser-funktionen, når du for eksempel er på ferie. Du kan også bruge Google, hvis du skal finde vej til din nye læge eller lignende.

3. Ruteplanen fungerer internationalt

Kraks ruteplan fungerer til en vis grad internationalt. Hvis du befinder dig i udlandet, kan du godt vælge en by i Danmark som din destination. Du kan dog ikke bruge den til at finde vej i for eksempel Sverige. Hvis du søger på Stockholm, kommer der ganske enkelt ikke noget frem.

Det gør der dog i den grad, hvis du bruger Google. Google fungerer perfekt i udlandet. Det er for eksempel muligt at søge køreruter frem. Her vil du får at vide, hvis du for eksempel skal betale for at køre på en vej.

Du kan også finde gå-ruter over hele verden. Der er også muligt at tjekke mulighederne for offentlig transport, hvis du for eksempel befinder dig i London eller Paris.