Derfor er Googles kort bedre end Kraks
Der findes mange forskellige typer af vejkort online. Det kan derfor godt være svært at vælge blandt de mange muligheder. To af de mest populære kort er Googles kort og Kraks kort.
Google har en række forskellige funktioner, der gør det smartere at bruge. Du kan derfor med fordel tage det med i dine overvejelser, inden du vælger det kort, som du gerne vil bruge.
1. Flere valgmuligheder
Det bedste ved Google Maps er, at det har en masse forskellige funktioner, der er brugbare for dig. Google Maps har adgang til en masse forskellige ting, som du ofte bruger i din hverdag. Det er derfor mere henvendt til dig, der skal finde vej til flere forskellige steder.
Krak er lidt mere snævert. Hos Google kan du nemlig også få vist tankstationer og ladestationer, hvor du hos Krak udelukkende kun få vist ladestationer.
Det er også muligt hos Google at få vist en masse andre ting, der er i nærheden eller falder indenfor en bestemt kategori såsom hoteller. Det kan være meget brugbart, hvis du mangler et sted at sove på ferie eller leder efter et spisested. Det har du ikke mulighed for at gøre hos Krak.
2. Ingen reklamer hos Google
Alle hader reklamer. Det er træls, når skærmen bliver fyldt med en reklame, når du skal finde vej. Hos Google Maps er der ingen reklamer, hvilket gør hele oplevelsen med kortet bedre.
Kraks kort indeholder reklamer, der godt kan være irriterende for øjet, når der skal findes vej.
3. Større brugervenlighed hos Google
Google er generelt set bare nemmere at bruge og navigere rundt på. Brugervenligheden er meget bedre hos Google, da du lettere kan overskue de forskellige funktioner – og bruge dem.
Det er nemt at skrive en adresse ind og få vejen vist på kortet. Her virker det en smule mere indviklet hos Krak, selvom det ikke reelt set er det. Det er brugervenligheden, udseendet og designet, der er markant bedre på Googles kort.
4. Mulighed for at personliggøre dit kort hos Google
En rigtig god funktion hos Google Maps er, at du har mulighed for at logge ind. Her kan du på flere forskellige måder personliggøre dit kort. Det betyder, at du blandt andet kan indtaste ting såsom dit arbejde eller hjem på forhånd. Det kan spare dig en masse tid og bøvl, hvis du ofte kører de samme steder hen.
Du kan også gemme ting på Google, hvis du har været et flot sted i naturen eller en god restaurant. Så har du den gemt og klar til næste gang, du får lyst til at tage derhen igen.
En anden ting, der er med til at personliggøre dit kort, er, at du kan dele din lokation. Hvis du har brug for, at en anden bestemt person skal kunne se, hvor du befinder dig, er det muligt. Det kan være, hvis du skal samles op et sted, men ikke ved præcist hvor du er henne. På den måde kan du fortælle andre, hvor du er henne, så du let kan blive afhentet.